Billeder til dagene 26-30

Familien Johnson og Nikolaj

Der blev prøvet segway, selv den gamle fik en tur

Mall of America

Ann og Howard, morgenen inden vi rejser

Familien Strunk foran Anderson's hus, inden afrejse

Da vi sad i flyet fra Chicago til Amsterdam







Dag 26-30

Dag 26 aften, dag 27 og hjemrejse.

Vi var inviteret til middag ved familien Johnson - Brendans familie. Det glædede vi os meget til, vi havde jo lært Brendan at kende under hans besøg hos os i DK. Hele familien, Barbara, David og Brendans 2 søskende Elise og Reid samt Brendan var alle samt. Igen mødte vi stor interesse, gæstfrihed og skøn amerikansk mad (grillet laks og hamburger). Vi havde en hyggelig aften, hvor vi så jongleren af børnene, prøvede segway og talte om kulturforskelle Europa/USA. Dejligt også at møde Brendans familie, hvor Nikolaj opholdt sig en del i hans år i USA.

Kl. 9.30 afgang til Mall of Amerika, tidligere verdens største storcenter (20 år gammelt) med 520 butikker, 50 restauranter samt kæmpe forlystelsespark i midten i underetagen med alverden rutchebaner, karusseller etc. Her blev der også shoppet igennem. Kl. 13 mødtes vi med Howard og Matt, og de hjalp os med indkøb i en Apple-store. Børnene prøvede rutchebaner.
På turen hjemover i 2 biler, én til hotellet, hvor der blev hygget og snakket,  og én til familien Andersons hus, hvor vi nåede en bådtur på Lake Minnewashta.

Kl. 19.30 middag med familien Anderson - desværre uden Ann, der ikke nåede frem pga. uvejr i New York - på restaurant Houli'Hans, tæt ved hotellet. Vi nød en skøn, veltilberedt middag. Senere dukkede Rich, Allie og hendes ven, Mariah (naboerne) samt venner af familien Jeanene og Mike samt deres piger Morgan og Abby til en drink.
Det var vores sidste aften sammen med familien og venner af familien. Vi har haft et fantastisk ophold hos familien Anderson, der har vist stor interesse for vort besøg samt venlighed og åbenhed.

Afrejsedag:
Nu var tiden kommet, hvor vi skulle rejse hjem og tage afsked med familien Anderson og Nikolaj, der bliver 12 dage mere hos familien.
Kl. 10 mødtes vi i lufthavnen, de 4 fra hotellet skulle aflevere bilen ved lufthavnen (og det tog blot ½ min.). Hele familien Anderson og Nikolaj tog alle med i lufthavnen (i 2 biler og 45 min.s kørsel x2) for at sige farvel og heldigvis på gensyn til os. Vi tog en rørende afsked.
Hejmturen gik fra Minneapolis til Chicago, hvor vi allerede var for sent på den, da flyet var forsinket inden start, og vi måtte løbe gennem terminaler, tage tog og igennem endnu et stort sikkerhedtjek, hvor far igen igen blev prikket ud til yderligere kontrol pga. metalhoften!, men vi nåede det, for alt var ved bookingskranken gjort klar til os. Fra Chicago til Amterdam, en dejlig flyvetur, og derfra fra Amsterdam til København. Her tog vi afsked i lufthavnen, Marianne og Carsten tog toget hjem, og resten tog bilen hjem.

Alle er vi enige om, at det har været en kæmpe stor oplevelse, med mange indtryk, skønne natursteder samt utroligt åbne, venlige og hjertelige mennesker, som har gjort vores tur fantastisk.
Som afslutning vil vi skrive nogle af vores high-lights for turen. Vi håber, Nikolaj vil kommentere resten af hans tur samt et par højdepunkter senere.

High-Lights Marie-Claire, Jørgen, Nanna, Uffe og Anette:
4. juli i Monterey, San Francisco, Yosemite, Grand Canyon, besøget hos Keith/Victoria og Rocky Mountain, Mount Rushmore og ikke mindst opholdet ved familien Anderson, deres venner og Nikolajs venner fra hans år derovre.

High-lights fra Marianne og Carsten:
Samværet med familien Thompson, Philadelphia, New York, Rocky Mountain, Cracy Horse og mødet med både Keith og Victoria samt familien Anderson.

Mange tak for alle, der har fulgt os på bloggen, skrevet kommentarer og sms'er. Vi håber, I også har overskud til se alle vore billeder og yderligere kommentarer.

Knus fra familien Strunk

Dag 24, 25 og 26: Downtown og Albertville

Senere på aftenen spiste vi aftensmad med Maggie og Matt, Ann er i New York og Howard til møde. Vi spillede domino, en ny måde at spille domino på for os, det var et sjovt spil, og hvis vi kan finde det, køber vi det med hjem til Danmark.

På græsset i Vikings stadion

Tordenvejr og regn i nat, som vi ikke har set det i DK før, så en del af os har været vågne i nat. Vi mødtes (Howard, Maggie og Matt + alle os danskere) ved hotellet kl. 09.00, for at køre til Minneapolis Downtown og første stop var på Twins Stadion, hvor vi fik en rundvisning på 2 timer – et imponerende nyt baseball stadion, som åbnede i 2010. Stadionet er bygget i Downtown og lige ved siden af togstationen. De store veje i byen kører under stadion, og vi kørte ind i et kæmpe-kæmpe parkeringshus. Navnet Twins kommer af de 2 byer, der næsten er vokset sammen, St. Paul og Minneapolis. Vi fik fortalt om klubbens og stadions historie, og vi fik set VIP-loger, presseloge, omklædningsrum, memorial hals, sikkerhedsrum samt mange forskellige lounger, hvor folk kan købe sig plads. Til kampene er der 2200 arbejdere på stadion og til dagligt 800! De har 81 hjemmekampe i en sæson (1 år)

Frokost på Jimmy John’s Gourmet sandwich, og de var gode. Så skywalking, hvor man gik fra det ene højhus til det andet på lukkede gangbroer med forretninger, restauranter og kontorer. De fleste butikker ligger på 2. sal på skywalk. Man ser ud over byen, der er flot og grøn, og vi kunne gå ned til byens rådhus med springvandsområde. På skywalken kan man gå 5 miles = 8 km uden at gå udenfor.

Udsigten fra teateret over Mississippifloden

Vi nåede til Vikings Stadion, som er et ældre stadion til amerikansk fodbold, basketballl og baseball, og det bliver også brugt til koncerter. Det lignede mere hen efter vores Parken uden dog at kunne sammenlignes. Her fik en guidet tur kun for os af én af Howards bekendte. Twins har tidligere spillet der. Det er dækket af en tag/dug, der holdt oppe med luft.  Forrige år fik de nyt tag, da det gamle brød sammen under sneen, det blev fortalt i dansk TV og i aviserne. Systemet er nu lavet, så de kan varme taget endnu mere op, så sneen smelter. Vi var rundt og se hele stadionet + nede på banen (græsset). Det var spændende.

Vi gik en tur til Mississippifloden, som er Amerikas længste flod, der starter i nord-Minnesota og løber ud i havet ved Louisiana. Teatret, der ligger lige ved floden, havde 2 store udsigtspunkter, et åbent på 5. etage og et lukket på 9. Det var et imponerende flot syn.

Hjemme hos familien Anderson lavede vi gammeldags dansk mad, karbonader med kartofler, agurkesalat samt grøntsager + smørsovs og til dessert jordbær med fløde på.

Howard, Matt, Carsten, Nikolaj og Uffe tog i biografen for at se den nye Batman film og Maggie skulle ud med nogle venner.

Onsdag var storeshoppe dag. Vi tog til Albertville Premium Outlet, et outlet ca. 40 min. væk fra Anderson’s hjem, med Maggie og Matt. Og der blev købt stort ind. I aften skal vi til Brendans familie og spise middag.  

Familien Strunk

Den gamle foran "homeplate"

Udsigten over Target Field (Twins stadion)

Dag 22, 23 og 24: Andersons House

Vi er nu så langt på rejsen, at vi er nået til Nikolajs værtsfamilies hus, og vi er derfor heller ikke sammen hele tiden, idet Bakkevejs-folket bor hos familien Anderson, mens Marie-Claire, Jørgen, Marianne og Carsten bor på hotel, AmericInn, som Howard arbejder for.  Derfor vil der heller ikke komme nyt på bloggen så ofte som tidligere. 

Vi ankom fra Fairmont til Excelsior ved 11.30-tiden, og her var gensynsglæden stor. Alle stod på vejen og ventede på os, og der var lavet flotte velkomstskilte, velkommen ,velkommen familien Strunk og Welcome Home Nikolaj og balloner. Dejligt at se, hvor glade både Nikolaj, Maggie, Matt, Ann og Howard var for gensynet.

Der var Crazy Days i Excelsior, og vi kørte dertil. Først fik en dejlig frokost ved Maynards, hvor vi sad lige ud til Lake Minnetonka og nød alle bådene. Derefter gik vi en tur på Mainstreet, og der var rigtigt mange mennesker til marked. Mange sjove små butikker.

Vi fulgtes alle til hotellet, hvor de 4 blev indlogeret.

Alle mødtes vi igen til aften, hvor vi skulle møde familien Hirstein, naboer og gode venner til familien, og deres datter Allie er én rigtigt god ven til Nikolaj. Nikolaj har haft en rigtigt god kontakt til denne familie, Mary, Rich, Mariah, Allie og alle nød de også at være sammen med igen.  Howard grillede bøffer til hamburger og pølser.  Det var en meget hyggelig aften.

Næsten morgen mødtes vi for at tage ud at sejle med deres båd på Lake Minnewashta. Ude på søen mødtes vi med familien Hirstein, som også var ude med deres båd. Vi tilbragte hele dagen sammen med dem og svømning, vandskien, surfing og ture i tuber. Det var en skøn dag med picnic. 

Om aftenen havde Ann inviteret venner af Nikolaj fra skole, fodbold, basket, ultimate frisbee til hygge i haven for at gense Nikolaj. Det var meget dejligt for alle os andre at hilse og snakke lidt med de unge mennesker. Også Lis fra Norge, som er nabo til familien Anderson, og hendes mand Jon, kom og hilste på. Så vi fik også snakket lidt norsk! Der var glæde og stemning blandt alle de unge, som igen blev samlet, og vi andre nød de unges glæde og hyggede os sammen i haven. Der var både pizza, chips, vandmeloner, vindruer og dejlig æblekage med is. Endnu en skøn aften.

I dag har vi været på egen hånd. Først afleverede vi Bakkevejens bil, Chevolet Impala, til Hertz. Tak for den tur. Derefter tog vi direkte til Minnetonka Highschool, hvor Nikolaj gik, og vi så både skolen, ishockeyhallen og sportspladsen, med baner til både fodbold, amerikansk fodbold og baseball samt atletikstadion.  Vi blev alle meget imponerede over, hvor stor skolen var, der rummer 3000 elever. Der var linier med teater, medie, kunst, mad, fysik og kemi, ja alt hvad vi kan tænke os. Herefter kørte vi til kirken, hvor Anderson hører til, og det var en forholdsvis ny, moderne, flot, lutheransk kirke. Tilbage i midtbyen, hvor vi købte lidt postkost, flag og så den skandinaviske butik. Så var det IS-tid, ved familien Andersons favorit-isbutik og morfar gav store isvafler.

Resten af dagen skal vi blot hygge og gøre lidt småindkøb.  I morgen er der planer om besøg i Minneapolis Downtown og stadion.

Familien Strunk

Hjemme i familien Andersons have



Matt, Nanna, Nikolaj og Allie i søen



Efter frokost på Maynards

Nikolaj og hans venner





På fodboldbanen, hvor Nikolaj spillede mange kampe

Nikolaj ved Minnetonka High School



Dag 21: Sioux Falls



I den sporvogslignende bus

Vi kørte over den gamle bro, fra Oacoma til Chamberlain, over Missouri floden videre til Sioux Falls. Her kørte vi til byparken ved vandfaldet (heraf navnet af byen). Vandfaldet falder 30 meter over flere etaper ved klipperne. Byen er bygget op omkring vandfalet og floden, som gav energi til byen. Vi tog en bus, som skulle forestille en gammeldags sporvogn, rundt i den gamle bydel. Sioux Falls er en stor kunstby, og der er i centrum mange skulpturer. Retur til parken sad vi i det grønne område og nød vores frokost. I mellemtiden blev vi underholdt af flere forskellige fly: et F16 kampfly, der lavede loops, flere mindre fly og 4 rutefly tog afsted indenfor få minutter.


Udsigten fra tårnet

Herefter flugte en køretur til Fairmont, hvor vi har fundet et hotel. Vi har igen nydt poolen og skal senere ud at spise. Denne aften er den sidste sammen inden vi møder familien Anderson, hvilket vi glæder os meget til.

Familien Strunk

Frokost i parken

Dag 20: Custer State Park og Wall Drug

Bisonokserne i Custer Park

Vi startede dagen med morgenmad på vores hotel Ramada Inn. Derefter skyndte vi os videre. Vi kørte til Custer State Park, der har den største bestand af bisonokser i Amerika, ca 1500, som øges med 500 stk. årligt. 500 bisonokser fordeles rundt omkring i landet, til andre parker. Der er 10 jægere, der kan  købe sig ret til at nedlægge et stk. bisontyr, årligt. Dette koster 5000 dollar, det svarer til ca. 30.000 kr.

Bisonoksen, som man kunne klappe hvis man havde en lang
arm - en rigtig lang arm.

Vi var så heldige og se, en så stor bisonokse, stå inden mellem træerne, han faldt godt ind i landskabet. Derud over så vi også en stor og en mindre flok. Foruden bisonokser, var der mange andre dyr, bl.a så vi antiloper, rådyr, jordegern, præriehunde, ænder, gæs, bæver, ørne, men udover de nævnte findes også mange andre dyrearter parken. Vi kørte op ad en smal grusvej til bjerget, Mount Cooligde, 1880 meter højt. Fra dette punkt kunne vi se over til Crazy Horse, Mount Rushmore, Needles og Badland. Det var en impornerende udsigt.
Efter Howard's anbefaling kørte vi til Wall Drug, som ligger ved indgangen til Badland. Og hold da op! Det startede som en lille butik i 1931, og det har nu vokset sig til en lille by, næsten. Her findes der et STORT udvalg af alverdens "skøre" ting. Butikken indeholdte en western tøjafdeling, et apotek, flere restauranter, flere souvenirafdelinger, et kapel, smykkeforretninger, og et museum om indianerne og cowboys på prærien. Vi valgte også at spise frokost i byen Wall. På den restaurant så vi faktisk to rigtige cowboys.
Efter en træls køretur, på en lang lige vej er vi nu i byen Oacoma/Chamberlain, hvor vi overnatter.

Familien Strunk

Dag 19: Mount Rushmore



Morgenmad i Crowford

For god ordens skyld skal vi nævne, at vi nu kører i 2 biler, bil 1: Marianne, Carsten, Marie-Claire og Jørgen i en Ford Expedition. Bil 2:  Bakkevej har fået ny bil, det er ikke et motorhome som ellers bestilt – se notat fra i går – kører nu i en Chevolet impala. 


Vi startede dagen kl.08.00 med at køre fra vores motel i Scottsbluff uden morgenmad og kørte mod Mount Rushmore. Det var langt ude på landet, med afvekslende natur, marker, bjerge, nogle steder store ranch med kvæg, men ellers lige ud så langt øjet rækker.

Washington, Jefferson, Roosevelt og Lincoln

I Crawford spiste vi morgenmad på en typisk amerikansk restaurant på landet med fin morgenmad. Herefter igen mange timers kørsel, før vi nåede Crazy Horse Memorial. Det var en fantastisk oplevelse. Først så vi en film om både historien og byggeriet.  Det er en hyldes til det oprindelige Amerika = indianernes helte, hvor én af deres høvdinges ansigt og en hest, der endnu ikke er lavet færdig, er hugget ud af klipperne.  Alene ansigtet er 27 meter i højden.  Crazy Horse tilhørte Sioux-stammen, og står for de fleste nordamerikanske indianere som en af de største helte, da han kæmpede for sit folk og deres ret til eget territorium.

 Herefter gik turen til Mount Rushmore, som også er et fantastisk kunstværk.! Det er en hyldest til det amerikanske demokrati med stor symbolsk værdi for amerikanerne. Det er skulptøren Gutzon Borglum, der har danske aner, der står for projektet. Efternavnet Borglum stammer fra den nordjyske landsby Børglum. De 4 præsidenter, Washington, Jefferson, Roosevelt og til sidst Lincoln er udhugget i bjerget Rushmore.  Herefter gik turen til Rapid City, hvor vi troede, det ville være let at få hotelværelser, men der tog vi fejl. Men juhuu vi fandt et dejligt hotel, og straks gik vi i poolen.  Efterfølgende var vi på Perkins Family restaurant, hvor vi fik dejlig mad.

I morgen går turen først til Custer Park.  

Skulpturen af Crasy Horse er i 1/34-del
af bjergsiden, der endnu mangler meget

Familien Strunk

Med Crazy Horse i baggrunden

Dag 18 – Colorado – Fort Morgan retning Mount Rushmore



Jørgen med politi officeren i Fort Morgan

Uffe, Nikolaj og Anette startede dagen tidligt, idet de blev hentet kl. 7 af Keith, der skulle køre dem til Denver for at afhente motorhomet. De øvrige kunne sove lidt længere, og  alle skulle vi mødes i Fort Morgan og se Keiths arbejdsplads. I Denver fik vi hurtigt udleveret motorhomet, men der var desværre fejl på styretøjet, så vi måtte tilbage til Cruise America. Desværre var der ikke meget hjælp at hente her, de havde en tekniker, der mente, at det var helt normalt, at rattet drejede så meget til højre i løbet af 3 bilers kørelængde, at man havde skiftet kørebane! Vi besluttede dog efter længere tids negligering fra personalet at køre til Fort Morgan, hvor Keith og resten af familien ventede på os.


Foran vores knap så heldige autocamper

I Fort Morgan blev vi samlet, og vores ven Keith viste os rundt på hele politistationen, vi hilste på kollegaerne, så på biler og træningsrum. Det var en utrolig stor oplevelse med mange fortællinger.  Det var også spændende at se en amerikansk politistation med billeder, den lokale retssal, hædersbeviser etc.
Så skulle der tages beslutning om motorhomet, for det var helt umuligt at køre videre med den, vi følte os ikke sikre overhovedet. Ruderne sad løse i siderne, og vi kunne ikke tale sammen pga. støj. Keith hjalp os, og det tog 3½ time pga. ventetid ved Cruise America, før vi igen måtte vende næsen mod Denver med motorhomet (Uffe og Nikolaj), men Carsten, Marie-Claire og Jørgen kørte mod vort oprindelige mål Mount Rushmore, og Marianne, Nanna og Anette kørte med Keith (i en af de store civilpolitibiler) til Hertz, hvor vi lejede en bil – Chevolet impala – og kørte mod Denver for at hente Uffe og Nikolaj.  Alle fik vi sagt farvel til Keith, med tak for mange dejlige oplevelser med ham og familien, deres store gæstfrihed og for den kæmpe hjælp, han gav os i dag. Uden ham havde vi ikke klaret det.


Keith giver rundvisning på politigården

Marianne, Nanna og Anette kørte uden kort og  GPS, kun en adresse, direkte til stedet, hvor Nikolaj og Uffe sad og ventede på os. Det må siges at være en præstation i en storby i myldretid. Gode nyheder var så, at der nu endelig var stor service og ikke mindst venlighed fra Cruise America, og at vi ville få vore penge retur – det håber vi passer!

Scottsbluff bliver stedet, hvor vi skal overnatte, idet Carsten, Marie-Claire og Jørgen har fundet et motel med rum til os alle.

Familien Strunk

Dag 17: Colorado



Foran Arrival vandfaldet

Keith hentede os kl. 08.30 ved hotellet, sammen med Grace. Turen gik til Estes Park, med et ophold ved 7 Eleven, hvor der blev fyldt op med væske og lidt mundgodt. Da vi nåede Estes Park, sluttede Victoria sig til os. Derefter begyndte begyndte turen op ad Rocky Mountains.
Vi gjorde flere ophold på vej op mod toppen, hvor der bl.a blev taget billeder, se en Big Horn (bjergged), en Elg og dels for at sikre at ingen blev dårlige under opsigningen. Vi nåede at se mange dyr på vej op mod toppen, Egern, Jordegern, Marmut og en Pika (Ørkenrotte)



På toppen af Rocky Mountain

Vi havde en fantastisk tur op til toppen, hvor der lå et Visitor Center. Frokosten blev nydt oppe i Cafeteriaet, med skøn udsigt over bjergtoppenene. Man fornemmer helt klart i sin vejrtrækning, og måde og bevæge sig på at man er højt oppe. En højde på 12000 fod. Her sagde vi farvel til Victoria og Grace, det var Uffe og Keith der kørte dem ned. Vi ande kørte langsom nedad, hvor vi kørte igennem et område der hedder Colorado Stone Henge.

Vi mødtes med Uffe og Keith ved et vandfald, der hed Arrival Fall. Det var et vandfald i et område, hvor der i 1980'erne, på grund af dæmningsbrud skete oversvømmelser, hvor omkring 270 mennesker døde. Tilbage i Estes Park gik vi en tur i den charmerende lille touristby, og nød en stor is. Derefter kørte Keith mod Lyons, og vi kørte mod Fort Collins, og vores hotel. Dagen sluttede med en tur i poolen, og afftensmad der blev nydt på værelset.

Familien Strunk

Bighorn geden

Dag 16: Colorado



Mændene på tur i Denver. Foran Denver
Broncos stadion

Straks efter morgenmaden kørte vi ud til Keith, vores ven, som har været på studietur i Danmark og boet hos os på Bakkevej, Victoria, Grace og Emma. De bor i Lyons nord for Denver i et dejligt villakvarter. Vi blev mødt med en skøn sommerfrokost og en stor gæstfrihed.
Derefter drog alle mændene til Denver Downtown for at aflevere vores bil ”gimsen” (suk). Keith viste rundt i Denver, vi så bl.a. det amerikanske fodboldstation, stadsbygningen og rådhuset. Derefter kørte vi til lufthavnen, hvor vi mødtes med Marianne og Carsten (som havde været på 1 uges ferie i New Jersey hos Tone og Winn).


Pigeturen

Hjemme i Lyons kørte vi en tur i deres golfbil i nabolaget og Downtown, hvor Victoria viste os rundt ved floden, butikkerne, rådhuset, hvor Victoria arbejder. Byen er ret gammel efter amerikanske forhold, og den er meget præget af kunst. Byen  ansætter forskellige kunstnere til at dekorere fx skilte, vægge, lave skulpturer til Main Street. Endvidere er der mange folk, der tænker og lever  ”grønt”. Bagefter tog vi en tur i deres bil, lidt længere rundt i byen, op i kvartererne med de lidt dyrere og større huse samt ud mod Rocky Mountains. De har mange vilde dyr, bjørne, klapperslanger, vaskebjørne, bævere, ørne, og nogle af dem kommer meget tæt på husene og i haverne. Byen har i alt 2000 indbyggere og 3000 hunde, idet hundene både fungerer som kæledyr og som vagthunde. Nanna fik lov at køre golfbilen, det var hun helt vild med.  
Alle mødes vi ved huset, inden vi tog på restaurant for at spise aftensmad, dejlig amerikansk mad med BBQ kød. 

I dag starter en ny periode, idet Marianne og Carsten er vores 2 nye rejsefæller på resten af turen. De har lejet en Ford Escalibur.

I morgen skal vi på tur i Rocky Mountains. 

Familien Strunk


Foran Keith og Victorias hus




Dag 15: Køretur mod Fort Collins

I bjergene med Colorado River, som følger

Vi startede dagen med fin morgenmad, på hotellet. Vi kørte mod Denver, igennem forskellige bjergformationer, og langs med Colorado Riwer.
Colorado er et af de mest frodige områder vi har kørt igennem. Pludselig brød regnen løs, og det var rigtig uvejr. Vi fik en masse vand, og det var faktisk direkte ubehageligt, idet regnen fossede mod os. Mens det regnede kørte vi en ind i en tunnel, og da vi kom ud af den, skinnede solen på den anden side.


I boblebadet i hotellet

Vi holdte pause i Visitor Centret, i
Georgetown, en kort stund, hvorefter vi kørte videre. Så ankom vi til Fort Collins, AmericInn, hvor vi var heldige og få et værelse denne nat - idet vi på forhånd havde booket for de næste to nætter. Vi nåede lige og pakke lidt ud (også selvom det meste stadig er i kufferten), vaske tøj, og så var det i poolen.


Vi har i dag også haft kontakt med vores ven Keith, som bor i Lyons, nær Denver. Ham skal vi besøge i morgen, samtidig med at Marianne og Carsten kommer til Denver. Det glæder vi os til. I morgen skal vi aflevere bilen GMC ('Gimsen') Som har fuldt os gennem de første 14 dage af vores ferie og de første 4500 km. En af de sidste køreture i "Gimsen" var hen til Famous Dave's, det var den restaurant, som vi spiste aftensmad på. En sjov, meget amerikansk BBQ restaurant.

Familien Strunk

Vores aftensmad på Famous Dave's



Dag 14: Køretur mod Denver

Albert Christensens kunstværk i klippevæggen

Vi stod tidligt op, spiste lidt morgenmad på værelset, og kl. 8 gik turen mod Denver. Vi stoppede et par gange for lige at få set det sidste af Grand Canyon. Stadig imponerende. Vi kørte ad vej 163, derefter 191 og senest I-70. Første område var meget goldt. I Arizona gjorde vi holdt ved en indianerkøbmand, i distriktet Navajo.  Senere mødte vi de røde bjerge, hvor vi kørte igennem et lille hjørne af Utah.

Vi gjorde holdt ved en resteplads, hvor der var et mindesmærke - gravsted over Albert Christensen og hans kone. Det viste sig, at han var dansker, og der var mange sjove skilte bl.a. Albani pilsner, frisørsalonen Kieler Allegade i Odense samt dansk bilnr.plade. Der var vejskilte, hvor langt der var til København og Herning.
Efter denne sjove pause gik turen videre, idet vi nu havde bestemt, at vi skulle forsætte til Grand Junction i Colorado. Her overnatter vi på Holliday Inn Express, hvor vi badede lidt i poolen. Nikolaj har talt med Ann og Matt, nu kan han næsten ikke vente til gensynet. Klokken var blevet mange, så vi skyndte os ud i byen for at få lidt at spise. Vi fandt en restaurant Chilli's, hvor vi fik meget lækker mad.
Turen går videre i morgen til Fort Collins ved Denver.

Familien Strunk

En af de mange klippeformationer

Der findes flere tusinde af disse "ringe" i området

Dag 13: Grand Canyon



Før solen var synlig

Godmorgen, kl. 03.30 stod vi op og gjorde os klar til at tage ud til Mohave Point  for at opleve solopgangen over Grand Canyon.
Vi tog shuttlebussen kl. 04.15. Solen stop kl. 05.30, og sikke et syn der ventede os. Det var fantastisk at se, hvordan solens stråler ændrede på klippernes farver. Det var en meget smuk oplevelse og værd at stå op efter.  Vi havde medbragt brød og drikkelse, så vi nød morgenmaden derude ved morgengry. Herefter en tur ved Powell Point, hvor vi igen så ud over kløften. 



Solens tidlige stråler på klipperne

Hjemme på Yavapai logdet fik vi en lille lur og et bad, hvorefter vi gjorde klar til vores vandretur. Vi tog til South Kaibab Trailhead, hvor vi valgte at vandre nedad en lille tur. Vi ”gamle” valgte en kortere tur, mens Nanna og Nikolaj valgte at fortsætte et stykke længere ned ad stien. Det var ikke spor hårdt at gå nedad, derimod krævede det  en del flere kræfter opad. Der var også mange advarsler, både på skilte og fra andre vandrere, om ikke at gå for langt ned. Det var igen en speciel oplevelse at vandre, der dukkede simpelthen mange flere klippeformationer op hele tiden. 


Familien Strunk i Canyonen

Vi valgte derefter at vandre langs klippekanten på en sti til Pipe Creek Vista, og ved hvert nyt sted var der igen mange flere flotte udsigtspunkter.  Uanset hvor vi kikkede hen, så vi noget nyt. Tilbage til visitorcentret, hvor vi spiste vor medbragte frokost, inden vi startede ny vandretur til Mather Point, det mest besøgte sted ved South Grand Canyon, da dette sted lå nærmest centret. Men det var til gengæld også utroligt fascinerende. Vandreturen fortsætte til Yavapai Point og et geologisk museum, og vi fulgte dertil igen en meget smuk sti. Kræfterne var ved at være brugt op, hvorfor vi vendte retur til logden for at nyde en kop kaffe og te.  Grand Canyon var en herlig oplevelse, og i morgen går turen videre mod Denver.

Familien Strunk

Dag 12: Motorvejen, Hoover Dæmningen og Grand Canyon



Hoover-dæmningen

Vi kørte præcis kl. 09.00, hvor solen næsten allerede var højt på himlen. Temperaturen var rundet de 38 gr. Puha varmt! Godt at vi skulle væk fra Vegas. Vi kørte mod Grand Canyon, og på vejen kørte vi over Hoover Dæmningen, et fantastisk flot bygningsværk, 221 meter høj, der er i bygget i perioden 1931-1935. Den skaber strøm og vandreservoir til 1,3 mio. mennesker i San Diego, og den sydlige del af LA. Vi standsede også på vejen ved en lille kiosk, som var meget særpræget, der var ikke slik og sådan noget lignende, som der plejer og være i sådan kiosk ved motorvejen. I stedet var der tørret frugt og kød samt honning… Og Is! Så kørte vi videre til Gran Canyon.  



En butik vi besøgte på vejen til Grand Canyon

Vi har fået et flot lodge i skoven, inde i selve nationalparken. Vi besøgte visitorcentret, hvor vi fik gode råd til morgendagens vandretur. Vi så også en smuk film om Grand Canyon. Derefter tog vi Shuttle bussen til et udkigs punkt, Yaki, utrolig smuk oplevelse. Det er ubeskriveligt. Derude brød torden og regnvejr løs, så vi skyndte os tilbage til centret.
Vi har haft handlet ind til morgenmad og frokost til i morgen, og så spiste vi aftensmad i cafeteriaet. Vi sidder nu værelset og planlægger det sidste for i morgen. Vi skal tidligt op, for vi skal se solopgangen. Dvs. at vi skal mødes kl. 04.00 i morgen tidlig, så må vi må hellere se og komme i seng. Godnat!

 Familien Strunk



Udsigt fra Yaki-point inden regnvejret kom

Dag 11: Las Vegas.



Vandshowet ved Bellagio

Hold da op, denne by tager pusten fra os. Ikke blot varmen, men også mylderet af folk, biler, musik og neonlys er overvældende.

Dagen startede med køb af billet til buffet hele dagen. Det var en 25 meter lang buffet med alverdens retter + dessert/kagebuffet og drikkevarer. Efter morgenmaden kørte vi til Las Vegas Premium Outlet, et outlet for mærkevarer, og her blev der købt ind, shorts, sko, polo, bluser og strømper. Det var 3 hårde timer, for det var varmt, 45 grader, og vi gik i et udendørs center.



Paris - i Las Vegas

Hjemme på hotellet frokost og derefter i poolen, et kæmpe område med 4 pools, restauranter, barer og spa. Mens Nikolaj gik i fitness, besøgte vi Luxor (Nanna tog en lur), nabohotellet og så deres Kasino. Skift til aftenbuffet, og vi gik tur på the Strip, først igennem New York New York Centret, for ”vi almindelige” mennesker, og derefter Crystal Center, for de rige med helt specielle mærkevarer.  Derefter til vandshow ved Bellagio.  Det var fantastisk flot med mange lys- og lydeffekter.  På hotellet måtte vi prøve at spille lidt, og det lykkedes da også at få en gevinst - 6-doblet af indskuddet!

Familien Strunk

Et af de kæmpemæssige kasinoer