Dag 13: Grand Canyon



Før solen var synlig

Godmorgen, kl. 03.30 stod vi op og gjorde os klar til at tage ud til Mohave Point  for at opleve solopgangen over Grand Canyon.
Vi tog shuttlebussen kl. 04.15. Solen stop kl. 05.30, og sikke et syn der ventede os. Det var fantastisk at se, hvordan solens stråler ændrede på klippernes farver. Det var en meget smuk oplevelse og værd at stå op efter.  Vi havde medbragt brød og drikkelse, så vi nød morgenmaden derude ved morgengry. Herefter en tur ved Powell Point, hvor vi igen så ud over kløften. 



Solens tidlige stråler på klipperne

Hjemme på Yavapai logdet fik vi en lille lur og et bad, hvorefter vi gjorde klar til vores vandretur. Vi tog til South Kaibab Trailhead, hvor vi valgte at vandre nedad en lille tur. Vi ”gamle” valgte en kortere tur, mens Nanna og Nikolaj valgte at fortsætte et stykke længere ned ad stien. Det var ikke spor hårdt at gå nedad, derimod krævede det  en del flere kræfter opad. Der var også mange advarsler, både på skilte og fra andre vandrere, om ikke at gå for langt ned. Det var igen en speciel oplevelse at vandre, der dukkede simpelthen mange flere klippeformationer op hele tiden. 


Familien Strunk i Canyonen

Vi valgte derefter at vandre langs klippekanten på en sti til Pipe Creek Vista, og ved hvert nyt sted var der igen mange flere flotte udsigtspunkter.  Uanset hvor vi kikkede hen, så vi noget nyt. Tilbage til visitorcentret, hvor vi spiste vor medbragte frokost, inden vi startede ny vandretur til Mather Point, det mest besøgte sted ved South Grand Canyon, da dette sted lå nærmest centret. Men det var til gengæld også utroligt fascinerende. Vandreturen fortsætte til Yavapai Point og et geologisk museum, og vi fulgte dertil igen en meget smuk sti. Kræfterne var ved at være brugt op, hvorfor vi vendte retur til logden for at nyde en kop kaffe og te.  Grand Canyon var en herlig oplevelse, og i morgen går turen videre mod Denver.

Familien Strunk