 |
| Bisonokserne i Custer Park |
Vi startede dagen med morgenmad på vores hotel Ramada Inn. Derefter skyndte vi os videre. Vi kørte til Custer State Park, der har den største bestand af bisonokser i Amerika, ca 1500, som øges med 500 stk. årligt. 500 bisonokser fordeles rundt omkring i landet, til andre parker. Der er 10 jægere, der kan købe sig ret til at nedlægge et stk. bisontyr, årligt. Dette koster 5000 dollar, det svarer til ca. 30.000 kr.
 |
Bisonoksen, som man kunne klappe hvis man havde en lang
arm - en rigtig lang arm. |
Vi var så heldige og se, en så stor bisonokse, stå inden mellem træerne, han faldt godt ind i landskabet. Derud over så vi også en stor og en mindre flok. Foruden bisonokser, var der mange andre dyr, bl.a så vi antiloper, rådyr, jordegern, præriehunde, ænder, gæs, bæver, ørne, men udover de nævnte findes også mange andre dyrearter parken. Vi kørte op ad en smal grusvej til bjerget, Mount Cooligde, 1880 meter højt. Fra dette punkt kunne vi se over til Crazy Horse, Mount Rushmore, Needles og Badland. Det var en impornerende udsigt.
Efter Howard's anbefaling kørte vi til Wall Drug, som ligger ved indgangen til Badland. Og hold da op! Det startede som en lille butik i 1931, og det har nu vokset sig til en lille by, næsten. Her findes der et STORT udvalg af alverdens "skøre" ting. Butikken indeholdte en western tøjafdeling, et apotek, flere restauranter, flere souvenirafdelinger, et kapel, smykkeforretninger, og et museum om indianerne og cowboys på prærien. Vi valgte også at spise frokost i byen Wall. På den restaurant så vi faktisk to rigtige cowboys.
Efter en træls køretur, på en lang lige vej er vi nu i byen Oacoma/Chamberlain, hvor vi overnatter.
Familien Strunk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar