| Albert Christensens kunstværk i klippevæggen |
Vi gjorde holdt ved en resteplads, hvor der var et mindesmærke - gravsted over Albert Christensen og hans kone. Det viste sig, at han var dansker, og der var mange sjove skilte bl.a. Albani pilsner, frisørsalonen Kieler Allegade i Odense samt dansk bilnr.plade. Der var vejskilte, hvor langt der var til København og Herning.
Efter denne sjove pause gik turen videre, idet vi nu havde bestemt, at vi skulle forsætte til Grand Junction i Colorado. Her overnatter vi på Holliday Inn Express, hvor vi badede lidt i poolen. Nikolaj har talt med Ann og Matt, nu kan han næsten ikke vente til gensynet. Klokken var blevet mange, så vi skyndte os ud i byen for at få lidt at spise. Vi fandt en restaurant Chilli's, hvor vi fik meget lækker mad.
Turen går videre i morgen til Fort Collins ved Denver.
Familien Strunk
| En af de mange klippeformationer |
| Der findes flere tusinde af disse "ringe" i området |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar