| På græsset i Vikings stadion |
Tordenvejr og regn i nat, som vi ikke har set det i DK før,
så en del af os har været vågne i nat. Vi mødtes (Howard, Maggie og Matt + alle
os danskere) ved hotellet kl. 09.00, for at køre til Minneapolis Downtown og
første stop var på Twins Stadion, hvor vi fik en rundvisning på 2 timer – et
imponerende nyt baseball stadion, som åbnede i 2010. Stadionet er bygget i Downtown
og lige ved siden af togstationen. De store veje i byen kører under stadion, og
vi kørte ind i et kæmpe-kæmpe parkeringshus. Navnet Twins kommer af de 2 byer,
der næsten er vokset sammen, St. Paul og Minneapolis. Vi fik fortalt om
klubbens og stadions historie, og vi fik set VIP-loger, presseloge,
omklædningsrum, memorial hals, sikkerhedsrum samt mange forskellige lounger,
hvor folk kan købe sig plads. Til kampene er der 2200 arbejdere på stadion og
til dagligt 800! De har 81 hjemmekampe i en sæson (1 år)
Frokost på Jimmy John’s Gourmet sandwich, og de var gode. Så
skywalking, hvor man gik fra det ene højhus til det andet på lukkede gangbroer
med forretninger, restauranter og kontorer. De fleste butikker ligger på 2. sal
på skywalk. Man ser ud over byen, der er flot og grøn, og vi kunne gå ned til
byens rådhus med springvandsområde. På skywalken kan man gå 5 miles = 8 km uden
at gå udenfor.
| Udsigten fra teateret over Mississippifloden |
Vi nåede til Vikings Stadion, som er et ældre stadion til
amerikansk fodbold, basketballl og baseball, og det bliver også brugt til
koncerter. Det lignede mere hen efter vores Parken uden dog at kunne
sammenlignes. Her fik en guidet tur kun for os af én af Howards bekendte. Twins
har tidligere spillet der. Det er dækket af en tag/dug, der holdt oppe med luft.
Forrige år fik de nyt tag, da det gamle
brød sammen under sneen, det blev fortalt i dansk TV og i aviserne. Systemet er
nu lavet, så de kan varme taget endnu mere op, så sneen smelter. Vi var rundt
og se hele stadionet + nede på banen (græsset). Det var spændende.
Vi gik en tur til Mississippifloden, som er Amerikas længste
flod, der starter i nord-Minnesota og løber ud i havet ved Louisiana. Teatret,
der ligger lige ved floden, havde 2 store udsigtspunkter, et åbent på 5. etage
og et lukket på 9. Det var et imponerende flot syn.
Hjemme hos familien Anderson lavede vi gammeldags dansk mad,
karbonader med kartofler, agurkesalat samt grøntsager + smørsovs og til dessert
jordbær med fløde på.
Howard, Matt, Carsten, Nikolaj og Uffe tog i biografen for
at se den nye Batman film og Maggie skulle ud med nogle venner.
Onsdag var storeshoppe dag. Vi tog til Albertville Premium
Outlet, et outlet ca. 40 min. væk fra Anderson’s hjem, med Maggie og Matt. Og
der blev købt stort ind. I aften skal vi til Brendans familie og spise middag.
Familien Strunk
| Den gamle foran "homeplate" |
| Udsigten over Target Field (Twins stadion) |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar