Så er der allerede gået en hel uge, og sikke en masse ting vi har oplevet!
 |
| De victorianske huse med skyskraberne i baggrunden |
Vi spiste morgenmad på Honey Honey, en dejlig morgenmads tallerken som hed Two, Two and Two. Det bestod af 2 stk bacon, 2 stk butter pancakes og noget røræg. Nikolaj var var den eneste, der ikke fik amerikansk morgenmad, han fik nemlig Burrito.
Efter det var det tilbage til hotellet for at børste tænder, og så kunne vores dag starte; første stop var de Victorianske huse, som ikke tog skade af jorsskælvet i 1906, de ligger med ryggen til San Francisco's skyskrabere.
 |
| Foran Golden Gate Bridge |
Turen fortsatte over Golden Gate, hvor vi kørte over mod den anden side Marin-bugten, for at kigge over det smukke landskab. Vi var også på gåtur på broen, så der kunne tages billeder. Broen har fået sit navn fra det stræde, den er bygget over. Den orangerøde farve er brugt for, at den skal falde ind i naturen.
 |
| Redwood træerne |
En tur i Muir National Park (Redwood Skovene) det var vi også. Der så vi træer med en højde på 115 m (I Skandinavien bliver nåletræerne sjældent højere end 20-30 m.) 500-700 år er en normal alder for et redwood træ, men de ældste af arten er over 2400 år gamle. Disse træer findes kun i Californien. Dette var en meget stor oplevelse. Retur over Golden Gate, og op til Twin Peaks. Der har man panorama view over San Francisco, det var bare så smuk! Her købte Nanna et flot graffitti maleri. Tilbage mod hotellet kørte vi forbi Haight-Ashbury området, hvor hippierne og flower-power bevægelsen (Blomsterbørnene) opstod.
Aftensmaden blev indtaget på Lori's, en klassisk 50'er restaurant (Sådan som hvis man tænker tilbage til Grease.) Aftenturen gik på Union Square blandt gademusikere, og en masse andre mennesker, langs de dyre mærkevarebutikker.
Det var ikke kun koldt i San Francisco i dag men også overskyet. Mark Twain har engang sagt om San Francisco: "Den koldeste vinter jeg har nogensinde har oplevet er sommeren i San Francisco". I kan bl.a. se det overskyede vejr på billedet fra Golden Gate Bridge.
Tak for hilsnerne (kommentarerne) dem elsker vi at få nogle af, så bliv endelig ved!
I morgen går turen til Yosemite, men det kommer der mere om i næste ´afsnit´ Nu vil vi gå tidligt i seng, så godnat herfra.
Familien Strunk
Kære alle sammen
SvarSletHvor er det skønt at læse, at I er lige så betagede, som vi var. Og ja, San Francisco kan være en kold fornøjelse. Fik I set søløverne ved Fishermann's Warf?
Fortsat god tur, og pas på ikke at blive løbet over ende af alle de frække egern i Yosemite.
Knus fra os i Svendborg