Vi ankom fra Fairmont til Excelsior ved 11.30-tiden, og her
var gensynsglæden stor. Alle stod på vejen og ventede på os, og der var lavet
flotte velkomstskilte, velkommen ,velkommen familien Strunk og Welcome Home
Nikolaj og balloner. Dejligt at se, hvor glade både Nikolaj, Maggie, Matt, Ann
og Howard var for gensynet.
Der var Crazy Days i Excelsior, og vi kørte dertil. Først
fik en dejlig frokost ved Maynards, hvor vi sad lige ud til Lake Minnetonka og
nød alle bådene. Derefter gik vi en tur på Mainstreet, og der var rigtigt mange
mennesker til marked. Mange sjove små butikker.
Vi fulgtes alle til hotellet, hvor de 4 blev indlogeret.
Alle mødtes vi igen til aften, hvor vi skulle møde familien
Hirstein, naboer og gode venner til familien, og deres datter Allie er én
rigtigt god ven til Nikolaj. Nikolaj har haft en rigtigt god kontakt til denne
familie, Mary, Rich, Mariah, Allie og alle nød de også at være sammen med igen.
Howard grillede bøffer til hamburger og
pølser. Det var en meget hyggelig aften.
Næsten morgen mødtes vi for at tage ud at sejle med deres
båd på Lake Minnewashta. Ude på søen mødtes vi med familien Hirstein, som også
var ude med deres båd. Vi tilbragte hele dagen sammen med dem og svømning,
vandskien, surfing og ture i tuber. Det var en skøn dag med picnic.
Om aftenen havde Ann inviteret venner af Nikolaj fra skole,
fodbold, basket, ultimate frisbee til hygge i haven for at gense Nikolaj. Det
var meget dejligt for alle os andre at hilse og snakke lidt med de unge
mennesker. Også Lis fra Norge, som er nabo til familien Anderson, og hendes
mand Jon, kom og hilste på. Så vi fik også snakket lidt norsk! Der var glæde og
stemning blandt alle de unge, som igen blev samlet, og vi andre nød de unges
glæde og hyggede os sammen i haven. Der var både pizza, chips, vandmeloner,
vindruer og dejlig æblekage med is. Endnu en skøn aften.
I dag har vi været på egen hånd. Først afleverede vi
Bakkevejens bil, Chevolet Impala, til Hertz. Tak for den tur. Derefter tog vi
direkte til Minnetonka Highschool, hvor Nikolaj gik, og vi så både skolen,
ishockeyhallen og sportspladsen, med baner til både fodbold, amerikansk fodbold
og baseball samt atletikstadion. Vi blev
alle meget imponerede over, hvor stor skolen var, der rummer 3000 elever. Der
var linier med teater, medie, kunst, mad, fysik og kemi, ja alt hvad vi kan
tænke os. Herefter kørte vi til kirken, hvor Anderson hører til, og det var en
forholdsvis ny, moderne, flot, lutheransk kirke. Tilbage i midtbyen, hvor vi
købte lidt postkost, flag og så den skandinaviske butik. Så var det IS-tid, ved
familien Andersons favorit-isbutik og morfar gav store isvafler.
Resten af dagen skal vi blot hygge og gøre lidt småindkøb. I morgen er der planer om besøg i Minneapolis
Downtown og stadion.
Familien Strunk
| Hjemme i familien Andersons have |
| Matt, Nanna, Nikolaj og Allie i søen |
| Efter frokost på Maynards |
| Nikolaj og hans venner |
| På fodboldbanen, hvor Nikolaj spillede mange kampe |
| Nikolaj ved Minnetonka High School |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar